
Min historie
Mit navn er Stine, og jeg er skulpturkunstner med en passion for den kreative skabelse. Kunst har altid været en del af mig, men det har taget tid at lade den folde sig ud og nå hertil.
Min rejse startede som murer, hvor jeg renoverede kirker og oplevede, hvordan kunst, historier og livet smeltede sammen. Efterfølgende arbejdede jeg i to årtier med mennesker i krise og svære livssituationer, hvilket har formet min forståelse for menneskers forskellighed og livets kompleksitet. Erfaringerne har formet mig som kunstner og som menneske, og jeg finder inspiration i menneskers forskellighed og livets mangfoldighed.
I et vendepunkt i mit liv fik kunsten igen plads til at blomstre. Jeg blev uddannet hos Alexandra Slava i Berlin, og det vækkede min lyst til at skabe kunst, der taler til verden. Naturen, mine egne livserfaringer og de mange historier, jeg har mødt gennem tiden, er kilden til min kunstneriske inspiration og en del af den streg, der præger min kunst.

Min inspiration
Naturen spiller en central rolle i mit hjerte og min hverdag, da jeg bor både på Færøerne og i Danmark. Mennesket og vores liv er som naturen - fyldt med fortællinger og skønhed. Jeg lader mig derfor inspirere af naturens skiftende stemninger, sammen med menneskers mangfoldighed i min kunstneriske udfoldelse.
Jeg glæder mig til at dele mine kunstværker med dig og håber, at de kan inspirere, bidrage og vække noget i dig og dine tanker, som de alle gør i mig. Tak fordi du tager del i min kunstneriske rejse.
Mit CV
